LINKS
 

De 4 m'er

 

 

 

Hos Baresso anses de fire M'er for at være essentielle ved brygning af den perfekte espressokaffe. En kop kaffe er aldrig bedre end den ånd, den er fremstillet i. Derfor deler vores personale den passion for og holdning til god kaffe, som førte til grundlæggelse af Baresso. En holdning, der betyder, at alle sætter en fælles ære i at servere en god kaffe.

 

 

Miscela / blandingen

Den rigtige kaffeblanding. Vi har udvalgt nogle af de bedste kvalitetskaffer fra de førende kaffeproducerende lande, så vi er sikre på, at kun den bedste kaffe ender i din kop. Baresso bruger kun de bedste Arabicabønner.

 

 

Macinazione / formalingen

Den rigtige formaling. Hver bryggemetode har en formalingsgrad, som passer bedst til metoden og udstyret. Som hovedregel kan man sige, at kort bryggetid kræver en fin formaling, mens længere bryggetid kræver en grovere formaling.

 

 

Macchina / maskinen

Det er vigtigt, at maskinen opvarmer vandet til den optimale temperatur på ca. 90° og brygger under et tryk på ca. 9 bar. Vandet er en vigtig bestanddel, og hos Baresso er ensartet vandkvalitet sikret ved forudgående vandfiltrering.

 

 

Mano / hånden

Det er af altafgørende betydning for kaffens nydelse, at den, der betjener maskinen, er uddannet og forstår at finde den rette balance mellem kaffens karakter, formaling og kompaktheden i bajonetten, således at vandets gennemløbstid er 25-30 sek.