Butiksleder hos Baresso Coffee
Som Butiksleder hos Baresso Coffee har du det overordnede ansvar for den daglige drift i espresso og kaffebaren. Du har ansvaret for ansættelser, vagtplanering, afskedigelser i samarbejde med Driftschefen, til enhver tid har du ansvaret for, at vores Gæster får gode oplevelser når de besøger os i kaffebaren, du er medansvarlig for planlægning af budgetter, du har ansvaret for, at butikken altid er korrekt merchandised og meget andet.
Du vil gennemgå en grundig træning i alle arbejdsområder i kaffebaren, samt modtage træning i de arbejdsopgaver, du bliver ansvarlig for at udføre. Du indgår hermed også i Baresso Coffee Butikslederteam.
Som Butiksleder er der store muligheder for, at få ekstra ansvarsområder som et supplement til din faste beskæftigelse. Af opgaver der i dag varetages af Butiksledere, kan blandt andet nævnes: Træner for diverse kurser, ansvarlig for screening af kandidater der søger stilling hos Baresso, ansvarlig for Baresso Afløser Team, assisterende produktudvikler og flere andre spændende opgaver.
De dygtigste Butiksledere, har herudover mulighed for, på sigt at få yderligere ansvar og blive Butikschef. En Butikschef har det overordnede ansvar for flere Baresso Coffee kaffebarer.
Dine kvalifikationer som Butiksleder - Gerne ledelseserfaring fra andet serviceerhverv. - Højt energiniveau. - Motiverende i forhold til kolleger og omgivelser. - God til at implementere tiltag i henhold til planer. - Vindende væsen. - Vild med udfordringer. - Gerne erfaring med at arbejde systematisk og effektivt indenfor koncepter. - Arbejder struktureret og gør brug af kalender til planlægning af egen og andres tid for størst effektivitet. - Sætter høje, men realistiske mål for sig selv og nyder at nå dem.
Ansøgning
|